Velkommen til by BEJ - Billedkunst og håndarbejde

Jeg hedder Birgit Esbjerg Jakobsen. Jeg er billedkunstner og mit kunstnernavn er by BEJ. Kunstnernavnet by BEJ kom jeg på under bruseren en morgen for nogle år siden. Faktisk opstår mange af mine ideer, når jeg står og slapper af under det varme vand.

Jeg elsker at arbejde i mit lille atelier. Mit hjemmeatelier er i den ene ende af stuen og her kan jeg sidde og nørkle med mit og samtidig være tæt på min familie. 

At arbejde med min kunst giver mig en indre ro, og jeg bliver rastløs og tvær på dage, hvor det ikke kan lade sig gøre. 

Har du spørgsmål eller andre ønsker end dem du finder her på hjemmesiden, så skriv en mail eller SMS til by BEJ. Mailadresse og mobilnummer finder du til højre. Du kan også bruge kontaktformularen i menuen. 

Du kan følge by BEJ på Facebook og Instagram.

Vi ses! 

by BEJ udstiller i Rødekro

Fra juli 2018 til januar 2019 udstiller by BEJ i Den Jyske Sparekasse i Rødekro.
Du kan se udstillingen i bankens åbningstid.

by BEJ’s smukke kort hos Lindegaardens

Hos Lindegaardens, Hajstrupgade 31, 6100 Haderslev kan du også købe smukke håndmalede kort fra by BEJ. 

De findes nu i to strørrelser - lige til at vedlægge en personlig hilsen til gavekurven.

http://www.lindegaardens.dk/